Tips og tricks til optimering af din hjemmeside, AdWords annoncer og digitale markedsføring.

onsdag den 26. november 2008

14 tips til gør det selv SEO

Prøv i Google at søge på et af de ord du gerne vil findes på, og se så på dine konkurrenter, hvorfor vises de før dig?

På din egen side bør du skrive teksten, så de ord du gerne vil findes på optræder flere gange. Du skal dog passe på ikke at skrive det samme ord igen og igen, der skal være tale om meningsgivende og unikt indhold.

Der er selvfølgelig stor forskel på hvilke ord du gerne vil findes på fx konsulent eller hundeadfærdskonsulent. Vær også opmærksom på at op mod 90% af søgninger er på 2 eller flere ord. Det er formodentlig af den simple årsag, at søgning på et enkelt ord ofte giver et helt uoverskueligt antal valgmuligheder.Det eller de nøgleord du vil findes på, skal selvfølgelig stå på siden, men du bør også anvende synonymer. Hvis ikke søgemaskinerne allerede leder efter synonymer – så kommer det garanteret snart.

Hjemmesidens URL (adresse)
Det er desværre ikke alle der har denne mulighed, men kan du – så skriv nøgleordet her!

Sidens navn/titel
Titlen indikerer hvad siden overordnet handler om. Derfor er det vigtigt at skrive dit nøgleord i titlen – gerne som det første.

Overskrifterne
Brug overskrifterne til at skrive nøgleordet. Gentag nøgleordet et par gange også i mindre overskrifter.

Fremhævet tekst
Fed eller kursiv tekst tæller også mere end brødteksten, men brug det med omtanke. Kursiv tekst er ofte svær at læse på en skærm.

I brødteksten
Gentag nøgleordet flere gange i teksten på siden. En metode til at gå gentaget ordet er at skrive flere små afsnit (vi ved jo at der næsten ingen findes som læser hele siden alligevel – altså bortset fra Google)

Alternativ billedtekst
Den alternative billedtekst er vigtig at udfylde, både for at gøre din side mere brugervenlig overfor brugere med et synshandicap, men i særdeleshed for at forbedre din placering i søgemaskinerne.

Billede filerne
Der er jo ingen grund til at kalde billedet img_009218.jpg, hvis du i stedet kan navngive det med dit nøgleord.

Undgå fejl på siden
Tekniske fejl på siden får måske søgemaskinerobotten til at droppe at læse videre på din side.

Undgå Flash og visse javascripts
Altså helt galt går det jo, hvis man gemmer navigationen inde i en flashfil – så beder man selv om problemer.

META Keyword
Sidens META data ser ud til at begynde at få betydning igen. Det har ellers i længere tid været noget, som Google ikke har brugt til at vurdere din side. Skriv 3-8 sigende nøgleord.

META Description
META beskrivelse af siden skal være tilgængelig, det kan jo være afgørende for om det er dit eller nabo linket der klikkes på i søgemaskinen. En beskrivelse på 150 bogstaver er passende.

Skaf indgående links
Skaf så mange som muligt, helst fra websteder som Google i forvejen syntes godt om. Link gerne med nøgleordet som linktekst ligesom her: Læs om Søgemaskineoptimering frem for Læs mere på http://www.klaushall.com/

Link til store websteder
Opret 3-5 links til rigtig store websteder, gerne til sider som omhandler samme emne som dine egne sider.

Lav fejl – det gør dine kunder også
Har du en vare eller et produkt, som kan give anledning til stavefejl hos brugeren, kan du udnytte dette. Fx kan du i alternative billedtekster skrive ordene med de stavefejl du ønsker at fange fx Porsce hvis du sælger biler af mærket Porsche. Men især mange indgående links med skrivefejlen virker. En søgning på ordet Hulemand i Google viser tydeligt hvilken effekt det kan have, jeg er temmelig sikker på af Anders Fogh ikke har skrevet hulemand nogen steder på sin side.

3 kommentarer:

  1. Hej Klaus

    Hvor mange gange skal man skrive sit søregod på en side?

    /Jonna

    SvarSlet
  2. Hej Jonna
    En tommelfingerregel siger at du for hver 100 ord på siden, bør skrive dit nøgleord 4-8 gange. Ikke lige efter hinanden, men lidt rundt på siden og gerne efter ovenstående opskrift.

    SvarSlet
  3. Rigtig fin gennem gang, du har lavet her Klaus.

    SvarSlet