Tips og tricks til optimering af din hjemmeside, AdWords annoncer og digitale markedsføring.

fredag den 12. december 2008

Forstå AdWords administrationssystemet

For at forstå AdWords systemet og de muligheder man har som annoncør, er det vigtigt at kende de overordnede begreber i administrationssystemet, og hvilke muligheder der er for at justere og tilrette kontoindstillingerne, målrette kampagnerne og effektivisere annoncegrupperne.

KontoindstillingerKontoindstillingerne er dine overordnede indstillinger. Her fortæller du AdWords systemet hvem du er, og angiver alle dine kontaktoplysninger. Det er også herfra Google kan trække dine penge for annonceringen, i den valuta du har valgt.

KampagneindstillingerKampagnerne er det niveau, hvor du for hver enkelt kampagne angiver dit daglige budget, geografiske og sproglige indstillinger mv.
Du kan sagtens have flere kampagner fx en som henvender sig specielt til din danske webshop og en anden til din tyske webshop, eller en til at vise i Google søgeresultater og en anden til at vise dine annoncer på det Google kalder Indholdsnetværk. Indholdsnetværk er sider der (som denne blog) tillader Google at vise annoncer med et matchende indhold. I hver kampagne kan der være en eller flere annoncegrupper.
Det er også under kampagneindstillingerne, at du i annonceplanlægningen har mulighed for at bestemme om annoncerne skal vises ligeligt over hele døgnet og ugen, eller om der er tidspunkter på dagen, hvor du ønsker at hæve eller sænke dine bud.

Annoncegrupper
En annoncegruppe består som minimum af en annoncetekst, et antal søgeord eller sætninger og nogle bud på hvor meget du er villig til at betale for hver enkelt klik. Annoncerne kan have flere annoncevarianter opstillet til de samme søgeord. Det er således ganske ligetil at lave en splittest og hele tiden arbejde på at forbedre Adwords kampagnen, ved med jævne mellemrum at omskrive teksten i annoncerne der fungerer dårligst.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar