Tips og tricks til optimering af din hjemmeside, AdWords annoncer og digitale markedsføring.

tirsdag den 9. juni 2009

AidOnlines 6 dages deroute

NGOernes frygt for Badwill blev dødsstødet for AidOnline

AidOnline blev lanceret d. 3. juni 2009, og havde ikke mindre end 12 af de største hjælpeorganisationer i Danmark som partnere. Allerede d. 8. juni, altså kun en uge senere havde samtlige partnere trukket sig, af frygt for at projektet ville skabe for meget badwill.

Robin Hood, simpelt tyveri eller mediestunt
Tanken var, at man som almindelig internet bruger, blot kunne surfe helt som man plejer. I stedet for de almindelige reklamer på div. hjemmesider, ville AidOnline udskifte visningen af disse med annoncer fra AidOnlines kunder. Omsætningen fra disse annoncer skulle så deles mellem hjælpeorganisationerne og AidOnline i forholdet 80/20.
Det faldt naturligvis mange udbydere af internetbaserede medier for brystet. Nogle kaldte det for Robin Hood metoder andre for simpelt tyveri, for annoncerne er det som mange medier lever af. Enkelte mente at det måske kunne være et mediestunt i stil med det Hollandske donershow.

Min bil kan køre 265 km/t uden problemer – men …
De der kender mig, ved at min bil ikke er den mest langsomme der findes: Men det er ikke ensbetydende med at jeg altid køre alt hvad den kan, heller ikke på de Tyske motorveje.

Det er en simpel overvejelse ”Bare fordi man kan rent teknisk, er det ikke sikkert at det er en god ide”.

Annoncerne kan skiftes ud med AidOnline annoncer – men …
Den samme overvejelse skulle de to gutter Troels og Johan Plenge, som står bag AidOnline måske have gjort sig.

Rent teknisk er det ikke så svært at blokerer eller udskifte annoncerne. Det sker i praksis med et lille program, som man henter på AidOnlines hjemmeside. Teknikken er blot en forfinelse af de eksisterende metoder til at blokerer for annoncer.

Rent juridisk er der formodentlig heller ikke de store problemer. Udskiftningen af annoncerne sker på brugerens eget initiativ, og først i browservinduet hos brugeren. Der er altså ikke nogen der går ind og piller ved de hjemmesider hvor annoncerne udskiftes. Dette er dog stadig (i skrevne stund) et emne der er til diskussion, idet FDIM overvejer at prøve sagen med henblik på et fogedforbud.

Never fuck with a SEO
Allerede den første dag startede mediestormen, og der gik ikke længe før de første indlæg imod AidOnline begyndte at dukke op. http://www.stop-aidonline.dk/ og http://www.aid-tv.dk/ mf. dukkede hurtigt op, og sider som http://www.bold.dk/ og http://www.amino.dk/ begyndte at blokerer for brugere der anvendte AidOnline, ganske enkelt ved at viderestille dem til denne side: www.stop-aidonline.dk/problem

En søgning på Google giver da også et link til AidOnline, men samtidig link til flere hundrede sider der er meget negative i forhold til AidOnline, og mon ikke det snart vil være sådan at flere af de negative sider outranker AidOnline, ganske enkelt fordi der er mange med forstand på SEO og Reputation Management, som står bag mange af de negative holdninger.

12, 11, 10, 9, 8 ….
Som en anden nedtælling til opsendelsen af rumfærgen Challenger i 1986, gik starten for AidOnline faktisk ok. Det var ”All systems go” fra broen, men meldingen ”Houston we have a problem” kom rigtig hurtig efter liftoff.

Hvad var det lige der ramte AidOnline
Efterhånden blev det for anspændt for NGOerne, og som i sangen om de 10 små cyklister droppede NGOerne ud en efter en.

Fra at være et potentiel indtægtskilde for organisationerne havde AidOnline udviklet sig til et potentielt medie selvmord. Man er nok blevet overrasket over den effektivitet hvormed internetmedierne gik til modangreb.

Hvad gik galt
Det som man både i hjælpeorganisationerne og hos AidOnline havde overset var måske, at hvis man forsøger at tage brødet ud af munden på ejerne, af de internettjenester, der for en stor dels vedkommende er reklamefinansieret, så bidder de altså fra sig. Man havde sikker set på både de tekniske og juridiske forhold, og måske også haft en fokusgruppe eller lignende som havde indikeret at de gerne ville installerer programmet for at støtte. Men man har nok ikke spurgt, der hvor det kunne komme til at gøre ondt, nemlig hos de internetmedier hvor reklameindtægterne selvsagt ville falde.

AidOnline forsætter trods NGOernes flugt
Således skriver AidOnline i går på deres hjemmeside ”Fra i morgen vil man på AidOnline.com selv kunne oprette gode formål, som der løbende vil blive afholdt afstemninger om.”

I skrevne stund er der imidlertid ingen afstemning, og spørgsmålet er vel også om der er nogen organisationer der vil stille op til at modtage noget, når nu de 12 store alle har trukket sig. Risikoen for at opbygge badwill er jo stadig den samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar