Tips og tricks til optimering af din hjemmeside, AdWords annoncer og digitale markedsføring.

søndag den 18. december 2011

10 take aways til din online annoncering

Jeg har mødt en del virksomheder, som ikke har haft det store held med deres online annoncering. Flere har direkte sagt, at online annoncering ikke virker for lige netop deres virksomhed.

Min påstand er imidlertid, at det i de allerfleste tilfælde er fordi, virksomheden har begået en række helt fundamentale fejl.

Derfor her jeg skrevet disse 10 take aways til din online annoncering, så du undgår et begå samme fejl.

1. Definer din målgruppe
Brug fx personas til beskrivelsen af hvem dine kunder i virkeligheden er.

2. Definer dit mål for annonceringen
Et online salg, tilmelding til nyhedsbrev, e-mail, telefonopkald, branding eller?

Har du ikke et klart målbart mål, ved du jo ikke om det virker.

3. Fastsæt værdien af dine mål
Hvad er fx en gennemsnitsordre værd? Eller hvad med dine nyhedsbrevsabonnenter, hvor meget køber de i gennemsnit for pr år?

4. Vælg kanal(er) og betalingsform
Vil du annoncere via AdWords, Facebook, Online medier som aviser mv., fagligt fora eller noget helt andet, og skal afregningen ske via:

CPC – Cost Per Click altså når nogen klikker på din annonce fx AdWords.

CPA – Cost Per Action altså når den der følger linket i annoncen gør det du gerne vil have vedkommende til, fx købe i din webshop eller tilmelde sig dit nyhedsbrev. Bruges fx i Affiliate Netværk.

CPM – Cost Per Mille altså betaling for visning fx af et banner 1000 gange.

5. Fastsæt dit budget
Klikpris, dagligt budget, kommission til affiliate. Prissætningen skal jo være således at du stadig får overskud, og du kan næppe forvente at alle der ser din annonce også ender med at blive dine kunder. Måske er der kun 2-3% af dem der klikker på din AdWords som rent faktisk ender med at køber hos dig, og dermed skal omkostningen til 100 klik på din annonce, jo tjenes hjem på bare 2-3 ordre.

6. Vælg visningsform, tidsplan, rotation, geo- og demografi
Fx AdWords i Søge eller Indholdsnetværk, Facebook aldersgruppe, interesse osv. Brug din personas beskrivelse til at identificerer for hvem og på hvilket tidspunkt dine annoncer skal vises.

7. Gør det målbart
Brug altid et godt analyseværktøj fx Google Analytics.

Du kan også have god glæde af den statistik du kan få ud af Google URL builder og en "URL forkorter" som fx bit.ly. Med http://bit.ly/ kan du endda få dit eget domæne, så linkene kan have noget der ligner din egen adresse fx: http://khall.dk/udfPze

8. Skab annoncer med tydeligt ”Call to action”
Gør det indlysende hvorfor en potentiel kunde skal klikke på din annonce

9. Optimer din landingsside
Siden skal modsvare dit Call to action i annoncen, og have sit eget Call to action. Det nærmer sig en dødssynd at linke til forsiden, hvis annoncen er vist på baggrund af en søgning på et produkt eller en ydelse du har beskrevet på en underliggende side.

10. Juster løbende dine annoncer og dit budget
Splittest om muligt, så du hele tiden forbedre annoncerne. Vis varianter og se hvilken der virker bedst og hvilken der er dårligst om derfor må udskiftes. I AdWords bør du altid have mindst 3 annoncevarianter i hver annoncegruppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar