Tips og tricks til optimering af din hjemmeside, AdWords annoncer og digitale markedsføring.

lørdag den 12. maj 2012

Google Penguin virker, men måske ikke efter hensigten

Efter 2 år ude i kulden, har Google Penguin opdateringen genoplivet 3 af mine test sites, som ellers burde være netop den type sites, som Penguin skulle holde helt ude af Googles søgeresultater.

For ca. 2 år siden, røg sitene (med rette) i det supplerende indeks. De består stort set udelukkende af sider med duplicate content, al indhold og alle indgående links er autogenereret og i det hele taget er det nogle sites, som har kørt 100% på autopilot.

Oprindeligt havde jeg sat 4 testsites op, men et enkelt af de 4 sites, havde faktisk så meget trafik og brugte så mange ressourcer på hele tiden at hente nye indlæg og poste dem forskellige steder, at den amerikanske host lukkede det ene site. Det skete efter det alligevel var røget ud af Google, men de 3 tilbageværende har bare kørt videre med generering af indhold - men uden at dukke op i Google søgninger.



Selvom Google udelukkede siderne fra søgeresultaterne, har de hele tiden kunnet vise AdSense annoncer, men uden trafik, har sitene selvfølgelig ikke kunnet genererer nogen form for omsætning.

Fra midt i april har sitene igen genereret trafik, og oven i købet også omsætning via AdSense. Ganske vist er det ikke så meget økonomi i det, men det er da lidt spøjst, at Pingvinen nærmest har haft dem modsatte effekt i forhold til det forventede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar