Tips og tricks til optimering af din hjemmeside, AdWords annoncer og digitale markedsføring.
Viser indlæg med etiketten AdWords. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten AdWords. Vis alle indlæg

tirsdag den 22. december 2009

Top ti fejl i din AdWords kampagne

Jeg har efterhånden set rigtig mange AdWords kampagner fra mange forskellige webshops og andre virksomheder.
Desværre et det langt fra alle, som får det optimale ud af deres online markedsføringskroner.

Derfor har jeg valgt at skrive denne lille liste over top ti AdWords fejl, som i bedste fald "kun" koster dig penge. For når alt kommer til alt, er det jo sådan, at hvis du betaler for trafik, som hverken giver omsætning eller får den besøgende til at nå de mål du har sat op – så er pengene jo givet dårligt ud.

Mulighederne for at lave fejl, er på ingen måder begrænset til listen her, og der er en række ting man kan gøre udover det jeg nævner her. Men disse ti punkter er alle noget, som du selv kan rette op på.

Andre ting kan kræve at du køber dig til assistance, og der kan et par tusinde kr. være givet rigtig godt ud. Noget af det du skal have sat op er et analyseprogram, fx Google Analytics. Det er simpelthen et must, for kun derved kan du vide hvilke ord der i hvilke sammenhænge har genereret hvor stor omsætning. Du skal simpelthen kunne følge den besøgende helt frem til din kvitteringsside – ”Tak for din bestilling, du har varen med posten i morgen”. Det er jo der det for alvor bliver interessant.

1. Hvad fa@## vil du?
Alt for mange har slet ikke gjort sig helt klart, hvad de i virkeligheden vil opnå med deres AdWords kampagne.

fredag den 12. december 2008

Forstå AdWords administrationssystemet

For at forstå AdWords systemet og de muligheder man har som annoncør, er det vigtigt at kende de overordnede begreber i administrationssystemet, og hvilke muligheder der er for at justere og tilrette kontoindstillingerne, målrette kampagnerne og effektivisere annoncegrupperne.

KontoindstillingerKontoindstillingerne er dine overordnede indstillinger. Her fortæller du AdWords systemet hvem du er, og angiver alle dine kontaktoplysninger. Det er også herfra Google kan trække dine penge for annonceringen, i den valuta du har valgt.

KampagneindstillingerKampagnerne er det niveau, hvor du for hver enkelt kampagne angiver dit daglige budget, geografiske og sproglige indstillinger mv.
Du kan sagtens have flere kampagner fx en som henvender sig specielt til din danske webshop og en anden til din tyske webshop, eller en til at vise i Google søgeresultater og en anden til at vise dine annoncer på det Google kalder Indholdsnetværk. Indholdsnetværk er sider der (som denne blog) tillader Google at vise annoncer med et matchende indhold. I hver kampagne kan der være en eller flere annoncegrupper.
Det er også under kampagneindstillingerne, at du i annonceplanlægningen har mulighed for at bestemme om annoncerne skal vises ligeligt over hele døgnet og ugen, eller om der er tidspunkter på dagen, hvor du ønsker at hæve eller sænke dine bud.

Annoncegrupper
En annoncegruppe består som minimum af en annoncetekst, et antal søgeord eller sætninger og nogle bud på hvor meget du er villig til at betale for hver enkelt klik. Annoncerne kan have flere annoncevarianter opstillet til de samme søgeord. Det er således ganske ligetil at lave en splittest og hele tiden arbejde på at forbedre Adwords kampagnen, ved med jævne mellemrum at omskrive teksten i annoncerne der fungerer dårligst.

Få mere ud af din AdWords konto

Vælg altid standardudgaven, aldrig begynderudgaven. Det er den eneste måde, du selv får kontrol over dine AdWords og får mulighed for at byde mere på nogle ord end andre.

Vælg de ønskede indstillinger for sprog
Når du vælger sprogindstillinger for dine AdWords, er du måske tilbøjelig til kun at vælge Dansk. Men tænk lige på, at der i Danmark sikkert er mange, der har fx en Engelsksproget, Norsk eller Arabisk installation. Det vil da næsten være dumt at fravælge de kunder bare fordi Dansk er standardindstillingen. Du kan evt. også opdele dine annoncer, så de der målrettes de brugere der har en Engelsk installation får andre annoncer end de med en Dansk. Det gøres let ved at oprette flere AdWords kampagner.

Vælg geografien
Udpeg de områder hvor din annonce skal vises. I hele Danmark, i Århus området eller kun på Fyn?

Stav rigtigt – sådan da
Annoncer og søgeord bliver tjekket af Google også for grammatiske fejl. Det er derfor vigtigt at selve teksten i dine AdWords korrekt, uanset hvilket sprog dine AdWords skrives på. Søgeord derimod kan man bruge stavefejlene til at fange de fejl som man nærmest ikke kan undgå at søge på. Inden du siger at dine kunder aldrig laver fejl, så tænk lige på om du nogensinde har set denne tekst i Google: Mente du………?
Lad det være sagt – vi laver alle fejl indimellem, og søgeord med stavefejl er typisk meget billigere end de korrekt stavede.

Målrettet reklame
Med Google AdWords kan du målrette din reklame til personer som søger lige præcist på det du sælger. AdWords vises som en del af søgeresultaterne på http://www.google.dk/, men du kan også vælge at få vist dine annoncer på det som Google kalder Indholdsnetværk. Indholdsnetværk er sider som udover eget indhold også viser reklamer fra Google AdWords. Det kan fx være en hjemmeside om lystfiskeri, som samtidig viser reklamer for forhandlere af lystfiskergrej.

Styr selv din annoncekampagne
Der findes en række parametre, som du kan "skrue på", som hver især er med til at afgøre, hvor meget trafik din annoncekampagne giver på din hjemmeside, og hvor meget mersalg du opnår.

Dagligt budget
Hvor meget er du villig til at bruge pr. dag. Beløbet kan du hele tiden ændre, så hvis du i en periode ønsker at øge trafikken kan du fx vælge at forhøje dit daglige budget.

Søgeord
På hvilke søgeord skal din(e) annonce(r) vises. Bruger du de rigtige eller er det rigtige antal søgeord? Flere eller mere målrettede søgeord kan øge trafikken. Vælg de søgeord som annoncen skal vises på, og ikke mindst de stopord, som du ikke ønsker at annoncen skal vises med.

CPC – den kontaktpris du er villig til at byde
Når du bruger AdWords giver du er bud på, hvor meget du er villig til at betale for at Google henviser en potentiel kunde til din hjemmeside. Hvis du i øjeblikket byder 3,00 kr., og din annonce kun vises sjældent og måske først på side 2 eller 3, kan du øge dit bud og dermed opnå en bedre placering af din annonce.

Annonceteksten
Selve teksten er ikke afgørende for din visning i Google systemet, men der er en fordel i fx at gentage dine søgeord i annoncen. Det er jo lige det som brugeren har søgt på, og samtidig har det den fordel at Google faktisk fremhæver ordet se fx denne søgning på personas www.google.dk/search?q=personas.
Selve teksten er afgørende for hvor mange der rent faktisk klikker på din annonce, og derved kommer ind på din side.

Geografisk område
AdWords kan indstilles således at dine annoncer fortrinsvis vises indenfor et geografisk afgrænset område fx Danmark, eller omkring Århus. Funktionen er pt. endnu ikke helt stabil, men det kommer nok. Der er jo ikke mening i at vise annoncerne på Bornholm, hvis man kun tilbyder rengøring lokalt i Århus området.

Destinationsside
Den side som dine kunder lander på, når de har klikket på din annonce, bør naturligvis rettes så den modsvarer de forventninger kunden kommer med. Har du i annoncen lovet at kunden kan finde en ny pelsfrakke, nytter det ikke at du kun viser kunden badetøj. Destinationssiden skal med det samme give kunden indtryk af seriøsitet, og skabe den fornødne tillid til dig og dit produkt.

Hvorfor bruge AdWords

AdWords er formodentlig den pt. mest effektive online markedsføringskanal, om de kan holde stand eller vi vil se nye mere effektive systemer fx i forbindelse med sociale medier må tiden jo vise.

Placering på Google kan være altafgørende for trafikken på din hjemmeside, og mange projekter står og falder med placeringen i Google. Bedst er det selvfølgelig at blive fundet, som den allerførste i det organiske søgeresultat. Men det kan være et langvarigt og vanskeligt projekt, og søgemaskineoptimering er formodentlig ikke nok til at nå det optimale antal, eller ”de rigtige” besøgende på dine sider.

Inden du går i gang med AdWords
Sæt dig et mål! Hvad er det du ønsker at opnå med din AdWords kampagne. Er målet branding, eller er det er konkret salg du går efter. Dette er altafgørende for dine valg af annoncetekst og de søgeord som tilknyttes annoncen. Hvilken konverteringsrate forventer du 2% eller 10%, og hvilken værdi har det for din virksomhed? Dette har jo betydning for hvor højt du kan tillade dig at byde for hvert enkelt søgeord.

Sådan vises AdWordsAdWords er betalte annoncer som vises på Google søgeresultatsider. Desuden kan de vises på indholdsnetværk hvilket er sider som denne, der vælger at lade Googles annoncer vises på siden. Som modydelse modtager ejeren af siden en andel af betalingen for de klik der kommer på annoncerne. Denne del kaldes AdSense.

20 minutter så er du i gangDet er hurtigt at oprette en AdWords annonce på Google, og med lidt forberedelse, kan du være klar med din første kampagne på under 20 minutter. Du kan hele tiden selv styre dit annoncebudget, men du kan også vælge at lade et bureau varetage det praktiske, enten som en fullservice løsning, eller en løsning hvor du betaler for opsætningen og selv overtager den daglige vedligeholdelse.

Faktorer som er afgørende for annoncens visningDu deltager i en auktion, hvor den der byder højest får den bedste placering. Men der er en række andre faktorer, som betyder mindst lige så meget som dit bud. Disse faktorer beskriver Google samlet som ”Annoncekvalitet”.

Annoncekvalitet er sammensat af bl.a. disse faktorerRelevans, står de der er søgt på også i annoncen og på den side annoncen leder brugeren ind på?
Klikrate, hvor god en forretning er den enkelte annonce for Google?
Tid, hvor længe har denne AdWords annonce eksisteret?

Typiske fejl og fælder der gør at din AdWords ikke vises
  • Du har stavet forkert, er der stave eller grammatiske fejl i annonceteksten vises annoncen ikke.
  • Du linker til en side der automatisk videresender til en anden side, det bryder Google sig i det hele taget ikke om.
  • Du har valgt at RÅBE, STORE BOGSTAVER ACCEPTERES SOM UDGANGSPUNKT IKKE.
  • Du har skiftet kreditkort og glemt at meddele det i din kontoindstillinger.
  • Du har valgt at betale med kontooverførsel, og din konto løber ”tør” inden en ny overførsel er gennemført. 
  • Du får masser af klik men de konverterer ikke efter planen – så skal du nok kikke på dine søgeord (også stopord/negative søgeord), annonceteksten og ikke mindst destinationssiden altså den side man lander på.