Tips og tricks til optimering af din hjemmeside, AdWords annoncer og digitale markedsføring.
Viser indlæg med etiketten Klynger. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Klynger. Vis alle indlæg

onsdag den 12. november 2008

Klyngedannelse

Klyngedannelse er hot i Danmark – i Vegas er og har ikke været andet de sidste 100 år. Dengang i gamle dage, skulle der noget til at lokke folk ud midt i ørkenen nemlig 3xS – sex, sprut og spil. Ja der er vel egentlig et helt overordnet S nemlig $.

En tur gennem byen i dag viser store områder med forladte moteller som en gang var byens stolthed, eller byggetomter som venter på at blive til by igen. Motellerne lå og ligger for en dels vedkommende stadig grupperet i bybilledet, ligesom kasinoerne oprindelig var koncentreret omkring Fremont Street. Siden er nye ”klumper” eller klynger dukket op, særligt i den sydlige del af byen, centrum flytter hele tiden på sig, og lige nu virker det lidt som om byen er ved at blive revet over i 2 dele.

Der er dog flere områder, hvor klyngedannelsen stadig fungerer fx Food Courts. Det er vel nærmest er at betragte som et restaurantsupermarked hvor 6, 8 eller 12 kæderestauranter er flyttet sammen i samme bygning – ja faktisk i samme lokale.

Kommer man lidt væk fra hovedgaden finder man ofte gamle udtjente avisstandere, som nu faldbyder gratis magasiner af ”Adult” typen. Disse standere står også i klynger, finder man ikke lige den rette i det ene magasin, kan det jo være hun venter i det næste.

Også gadehjørnerne har sine klynger af sælgere med neon farvede t-shirts påtrykt budskaber, om at det højst taget 20 minutter at skaffe en pige, forsøger at uddele visitkort med telefonnumre og hvad der må formodes at være vellignende portrætter – så er det jo bare at ringe. I Danmark vil vi vel kalde det rufferi eller bordelvirksomhed, og ville være på kant med loven, hvad det faktisk også er i de fleste stater i USA. Men som bekendt ”What happens in Vegas stays in Vegas” og at dømme efter antallet af neon t-shirts i bybilledet må der være godt gang i forretningen.

Men Vegas er en klynge, og mon ikke der i tidens løb er en del der allerede er blevet klynget op?