Tips og tricks til optimering af din hjemmeside, AdWords annoncer og digitale markedsføring.
Viser indlæg med etiketten Reputation Management. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Reputation Management. Vis alle indlæg

tirsdag den 9. juni 2009

AidOnlines 6 dages deroute

NGOernes frygt for Badwill blev dødsstødet for AidOnline

AidOnline blev lanceret d. 3. juni 2009, og havde ikke mindre end 12 af de største hjælpeorganisationer i Danmark som partnere. Allerede d. 8. juni, altså kun en uge senere havde samtlige partnere trukket sig, af frygt for at projektet ville skabe for meget badwill.

Robin Hood, simpelt tyveri eller mediestunt
Tanken var, at man som almindelig internet bruger, blot kunne surfe helt som man plejer. I stedet for de almindelige reklamer på div. hjemmesider, ville AidOnline udskifte visningen af disse med annoncer fra AidOnlines kunder. Omsætningen fra disse annoncer skulle så deles mellem hjælpeorganisationerne og AidOnline i forholdet 80/20.

tirsdag den 12. maj 2009

Husk at Google dig selv

Har du husket at Google dig selv i dag? Hvis ikke så må du hellere komme i gang www.google.dk.

Det er den enenste kilde til viden om, hvilke sider der vises når nogen Googler dit navn, din virksomhed eller produkter, og det er nok det første en potentiel samarbejdspartner, kunde eller medarbejder vil gøre.

Faktisk er det at Google sig selv så populært, at der er lavet flere sange som priser det at Google sig selv.


I Google Myself - Watch more Funny Videos

fredag den 20. marts 2009

Online Reputation Monitoring

Har du nogensinde tænkt på hvad andre siger om dig?
Det har du nok, og hvis ikke så er det måske på tide du tænker på det. På internettet kan alle og enhver jo skrive både positivt og negativt om dig, din virksomhed eller produkter.

Hvorfor var der fx ingen ubehagelige historier om Stein Bagger og IT Factory før han stak af, og hvorfor var de fleste historier man kunne Google sig til om Jørgen Poulsen om et beløb på 750.000. Forskellen i disse to eksempler, er at hvor Stein Bagger benyttede sig af Online Reputation Management, har Jørgen Poulsen næppe ofret særlig meget på den del. Hvis han har, så er det i hvert fald mislykkedes.

Derfor er Online Reputation Monitoring også vigtigt for dig
Hvis du ikke ved hvad der skrives om dig og din virksomhed på nettet har du jo ingen mulighed for at imødegå dårlig omtale eller profitere af gode ideer og positiv omtale.

Du har sikkert af og til prøvet at Google dig selv eller din virksomhed. De resultater du få frem viser naturligvis de sider som Google mener, er mest relevante i forhold til din søgning. Men der er jo mange andre steder at søge, og mange andre sider, som slet ikke indekseres af Google, og det er dem du skal finde. En helt anden sag er jo, at resultaterne i Google kan være flere dage eller uger undervejs, og på det tidspunkt kan en negativ diskussion have lagt hele dit digitale omdømme i ruiner.

Læs mere om Reputation Management
Værktøj til Online Reputation Monitoring
Online Reputation Management

Værktøj til Online Reputation Monitoring

Online Reputation Monitoring er udgangspunktet for Reputation Management, som for alvor er blevet et emne i Danmark efter Stein Bagger sagen.

For at kunne reagerer på omtale såvel positiv som negativ, skal du vide hvad og hvor der skrives om dig og gerne i realtid.

Et lille fif du måske kan bruge til at anvende overvågningen aktivt.
Da jeg på Twitter skrev, at jeg var på vej på Cebit messen, gik der under 1 min. før twitter.com/cebit valgte at følge mig på Twitter. Du kan selvfølgelig gøre det samme på http://twitter.com/klaushall.

En række værktøjer til Reputation Monitoring.
De fleste koster kassen, men her har jeg samlet link til nogle af de gratis værktøjer, der kan hjælpe dig med at overvåge hvad der skrives om dig, din virksomhed eller dine konkurrenter.

Google Alerts
www.google.com/alerts giver dig mulighed for at få en besked så snart Google opdage en side med det ord du har bestemt dig for at overvåge.

BackType
http://www.backtype.com/ kan du følge med i kommentarer som skrives på blogs og mikroblogs som Twitter mf. Mulighed for at abonnerer på søgeresultatet.

Tweet Beep
Specifikt for Twitter. http://www.tweetbeep.com/

Boardtracker
Specielt for overvågning af forums http://www.boardtracker.com/

Brand Titan
http://www.brandtitan.com/ kan du få overvågning af 10 søgeord gratis.

Brug RSS til Reputation Monitoring
En anden mulighed er alle de tjenester, hvor du kan abonnere på et RSS feed. På den måde kan du holde øje med resultaterne fx på en iGoogle eller anden RSS læser. Du kan prøve funktionen af iGoogle her: Add to google

Tricket med disse er oftest at søge på det du gerne vil overvåge, og så lede efter RSS feed på søgeresultatsiden. På den måde får du feeds leveret løbende, når de indeholder det du ønsker at monitorere.

http://www.amino.dk/
http://www.delicious.com/
http://news.google.com/
http://digg.com/
http://search.twitter.com/
http://technorati.com/
http://blogdigger.com/
http://www.newsvine.com/
http://www.blogpulse.com/
http://www.bloglines.com/
http://reddit.com/

Disse søgetjenester giver også mulighed for at abonnerer på RSS feedet, men man skal lige finde RSS knappen i Browseren.
http://www.yahoo.com/
http://www.live.com/

Du bør selvfølgelig også tjekke relevante sider manuelt med jævne mellemrum
www.google.com/trends
www.google.com/insights/search
http://www.facebook.com/
http://www.linkedin.com/
http://www.youtube.com/
http://www.flickr.com/
osv.

Du kan også købe dig til mere omfattende løsninger.
En af dem er http://www.trackur.com/ som samler mange af kilderne til Online Reputation Monitoring på et sted.
Det gør det selvfølgelig lettere at følge med, forudsat at Trackur overvåger de sites der er interessant for din forretning.

Online Reputation Management

Online Reputation Management er det arbejde man løbende bør udføre efter at have monitoreret internettet for omtale af ens virksomhed, person eller produkter.

Man kan dele Reputation Management op i tre typer

Angreb som kræver:

  • søgemaskineoptimering
  • overvågning og tilstedeværelse i sociale medier på blogs og i fora
  • de der kræver decideret juridiske tiltag, fx hvis ens varemærke bliver krænket

Reputation Management og søgemaskineoptimering
Dette er måske den letteste del, nemlig at sikre at din virksomhed rangerer bedst muligt på alle relevante søgetermer. Det er selvfølgelig af flere grunde en rigtig god ide. Men i forbindelse med reputation management kan en massiv tilstedeværelse af sider du kontrollerer, være med til at presse negativ omtale ud af søgeresultaterne. Der er det helt sikkert ikke nok med et enkelt domæne. Men hvis du fx er aktiv i div. fora og sociale medier, og derudover selv har fx 2-3-4 domæner, kan det godt lade sig gøre at opnå en vis dominans på en del af dine vigtigste søgetermer. Også subdomæner vil fungere da Google lister dem som selvstændige i søgeresultatet. Du kan fx benytte dig af 14 tips til gør det selv SEO.
Eksempel: Dell computer havde på et tidspunkt problemet at nogle brugere skrev om ”Dell Hell”, og dette faktisk rangerede højt i søgeresultaterne. Hvis man i dag søger på Dell, vil man sikkert finde at 8 ud af de 10 første link, er kontrolleret af Dell selv, og det er jo en forholdsvis god dominans.

Et andet eksempel er en søgning jeg lavede på SAS Kastrup 3. link viste at alle fly var aflyst !
– ved nærmere eftersyn viste det sig at artiklen var 2 år gammel.




Reputation Management, sociale medier, blogs og fora
Reputation Management hvor man indgår i diskussioner og og evt. imødegår omtale i sociale medier, blogs og fora.
Denne del kræver lidt indføling, og man skal selvfølgelig passe på at man ikke kommer til at hælde benzin på bålet. Man skal simpelthen finde ud af om man skal gå til modangreb, prøve at forklare eller lægge sig helt om på ryggen og undskylde. Det kommer helt an på situationen, hvem der skriver hvad, og ikke mindst hvor og hvorfor. En anden mulighed at selv at oprette positive historier i det pågældende fora, men det kræver måske at man samtidig opretter flere identiteter og logger ind med hver enkelt for at det virker. Hvis man kan overtrumfe de negative historier med egne positive, er det jo allerede et godt skridt i den rigtige retning.

Eksempel: Ryanair bliver kontaktet af en gut som har fundet en fejl i deres bookingsyste. www.jason-roe.com/blog/free-ryanair-free-flight-bug/#comment-9479
Kommentarerne fra Ryanair Staff viser med al ønskelig tydelighed hvordan man nok ikke skal gribe sagen an.
Faktisk ender Ryanair med at bekræfte på CNN http://edition.cnn.com/2009/TRAVEL/02/25/ryanair.blog/ at ”It is Ryanair policy not to waste time and energy in corresponding with idiot bloggers and Ryanair can confirm that it won't be happening again. Lunatic bloggers can have the blog sphere all to themselves as our people are far too busy driving down the cost of air travel.”

Reputation Management og jura
Denne del af Reputation Management er måske den mest besværlige og potentielt mest omkostningstunge. Men det korte af det lange er, at hvis man fx bliver krænket på sit varemærke eller patent, er man død og pine nødsaget til, at forfølge, den man mener, krænker ens rettigheder. Ellers kan man komme i den situation, at man stiltiende har accepteret at blive krænket.
Eksemple: LEGO sagsøgte Lego og tabte http://epn.dk/samfund/article1158189.ece